Tag med på en musikalsk rejse gennem København og oplev unikke koncerter i byens historiske kirker.

OM PROJEKTET

5Concerts 3.0

Koncerter langs 5C-busruten,
som binder folk og bydelene sammen

For tredje år i træk vil blæserkvintetten V Coloris byde borgere fra mange forskellige københavnske bydele velkommen til gratis koncerter i deres kvarter. Det gør de i forbindelse med deres koncertrække 5C Concerts, som har til formål at udforske buslinje 5C’s potentiale som kulturguide og hylde den kulturelle mangfoldighed og de stærke fællesskaber på tværs af Storkøbenhavn. Der bliver tale om koncerter, som nogle går og andre tager bussen til — koncerterne er både lokalt forankrede og værd at rejse til.

 

5C forener mange forskellige (stor)københavnske bydele, som hver især er hjemsted for kirker og kulturhuse, som er mange besøg værd, og ligeledes bliver 5C Concerts 3.0 kendetegnet ved stor mangfoldighed og nysgerrighed i programlægningen, kurateringen og listen over koncertsteder.

 

V Coloris ønsker ifm. 5C Concerts at have større fokus på en yngre aldersgruppe, illustreret ved planerne om to koncerter for børn og deres familier og med deltagelse af elever fra Goldschmidts Musikakademi. Ifm. de koncerter, der finder sted i kirker, vil V Coloris i højere grad end tidligere indgå i samspil med de enkelte kirkers organister og sangere. Og bl.a. vendes der også tilbage til lokationen for sidste koncert på 5C Concerts 2.0 i 2025, nemlig det enestående Brønshøj Vandtårn med sin dragende akustik og arkitektur, og som ikke mindst drives af foreningskræfter og -ånd. 

5C Concerts inviterer til kulturelt fællesskab omkring en busrute og giver borgere i alle aldre og af alle herkomster mulighed for betagende, gratis koncertoplevelser af mange forskellige slags. 

 

Samarbejdspartnere

Vi er stolte af at samarbejde med Movia, som er myndigheden bag Københavns buslinjer, og som deler vores vision om at fremme kulturel udforskning og forbindelser i lokalsamfundet. Sammen vil vi lancere en kampagne for at sprede kendskabet til 5Koncerter, herunder en fængslende video, der vises på skærmene i 5C-busserne. 

Koncerter

Se sidste års koncerter og mærk stemningen!

 

Gå aldrig glip af en koncert.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få opdateringer hør om vores næste koncerter